Oprykning!

Vi startede sæsonen i A-rækken med en 7-1 sejr over Roskildes 2. hold og meget passende sluttede vi også sæsonen af med en 7-1 sejr, denne gang mod Hillerøds 3. hold der var vores direkte konkurrent i kampen om en plads i Mesterrækken. Således starter historien om en aften der begyndte med at en bil med en russisk GM’er, to talentfulde juniorer, 2 Rasmus’er og en enkelt John trillede mod Allerød for at støde til en Lars og en IM’er der også hedder John…

Hvor vi ramte plet med at gætte Hillerøds syv øverste brætter er der ingen tvivl om at Hillerød ikke havde kalkuleret med andet end et færøsk topmøde på bord 1, sådan gik det ikke, og her er matchen i resultatmæssig rækkefølge.

Mads Pasztor-Arne Øland:

 

 

 

 

 

 

Knap nok har man sat sig og fået spillet et par træk før man ser Mads rejse sig, jeg havde fra min plads godt med det ene øje kunnet se at Øland ikke havde fået spillet en helt korrekt hollænder, men at slutstillingen efter bare 10 træk var således var alligevel lidt overraskende 

 

 

 

 

 

 

Og 1-0 til os!

Rasmus Pape – Carsten Pedersen:

 

 

 

 

 

Der var ikke så megen skralderbang i Rasmus’ parti, men han fik vist at han også mestrer de positionelle aspekter af spillet på et højt niveau. Carstens løber blev pakket ned på h8 efter 15 træk og så blev sort ellers spillet baglæns indtil en fiks afvikling kostede en kvalitet. Slutstillingen fortjener også et diagram…

 

 

 

 

 

 

 

Og 2-0 til os.

Mikhail Ivanov – John Rødgaard:

 

 

 

 

 

 

 

Jeg så Rødgaard første gang i 1988 da jeg var på ferie ved Henne Strand samtidig med der blev spillet Vesterhavsturneringen. Her mødte Rødgaard en polak jeg ikke kan huske navnet på og i en tid med tårnure og to timer til 40 træk præsterede begge at bruge over 1 1/2 time på de første 12-15 teoritræk for at ende i rablende tidnød. Ivanov bemærkede det samme da jeg kørte ham til lufthavnen, “ham Rødgaard brugte meget tid på relativt simple teoritræk”. Om selve partiet er der ikke så meget at berette, Ivanov mente aldrig det havde forladt remisgrænsen, og de sluttede fred i en flad stilling. 2,5-0,5 til os.

John K. Sørensen – Henrik Holm:

Holm er en af de rigtig solide Hillerødspillere som spiller patentopstillinger der er stort set umulige at bryde igennem. Her overså han dog en ret simpel binding der koste en officer uden modspil, det blev senere vekslet til et rent tårn. Hvis jeg skulle komme med et lidt surt opstød skulle det være at nævne det tordnendes usportslige i at tilbyde remis i en stilling hvor man er et tårn bagud i en 100% håbløs stilling, det er ikke god stil!  3,5-0,5 til os.

Hans E. Jacobsen – John Arni Nilssen:

Igen skal jeg ikke gøre mig klog på partier i den liga, men det så meget lige ud indtil Hans knækkede i tidnøden. Om det var så lige er en helt anden historie 🙂 4,5-0,5 til os.

Morten Kühn – Lars Erik Linderod:

 

 

 

 

 

 

Lars er ikke gode venner med Morten Kühn – rent skakligt forståes! 3-1 fører Hillerødspilleren, men sejren kom da vi mødte Hillerød for to år siden og ekspederede dem ned i B-rækken. Lars har vist lagt våbensicilianeren på hylden og spiller Tigers Modern nu om dage, den kender han bedre end Kühn hvilket også resulterede i en bedre stilling. Om den var af gevinstagtig karakter står hen i det uvisse, med resultatet i mente blev der sluttet fred i en lige stilling. 5-1 til os.

Frands Lavrsen – Markus Baadsgaard:

 

 

 

 

 

 

Markus fik fordel ud af åbningen mod Frands patenttræk 1. f4, og holdt ved den over i slutspillet. Men af egen bitter erfaring ved jeg at Frands er en snu ræv der kæmper til sidste brik er lagt i æsken, og i springer vs. løberslutspillet fik han kæmpet sig tilbage på land med megen lidt tid på klokken.

Slutstillingen var remis da Frands tabte på tid. 6-1 til os.

Ole Rasmussen – Rasmus Petersen:

Jeg havde forberedt mig på Bernhard men fik Ole, og knap så overraskende blev det en skandinav hvor det hele ret hurtigt fes ud i en død stilling, dog overså vi begge to gange en simpel taktisk vending der ville have kostet mig en bonde – pinligt! Imens jeg holdt gryden i kog indtil jeg var sikker på at remis var ok, fik Ole svækket sig så tilpas meget på dronningefløjen at det kostede en bonde – og her indtraf det syrede så: Jeg bundede resten af min danskvand, tænkte 20 minutter over et simpelt træk så jeg var nede under 4 minutter og min blære var ved at sprænges og koncentrationen røg! Derfor var teknikken ikke den kønneste men i hus kom pointet og slutfacit blev 7-1 til os.

Facit blev altså oprykning til Mesterrækken og med vores storsejr hentede Nordkalotten Hillerød og endte på 2. pladsen 🙂

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.