Diverse
Klubaften med Hans Endrup

Klubaften med Hans Endrup

AF Finn Eldor

Klub aften Mandag den 7/3 2022

Der var klubaften med formanden for Hillerød skakklub Hans Endrup, mandag den 7/3 i  vores nye klub lokaler.  

Som et ekstra bidrag til et godt klubliv, havde vi inviteret Hans til at præsentere sin sprit  nye skak bog “Gode træk” , samt fortælle om et langt liv ved skakbrættet.  At spille skak er ifølge Hans mere end et livsprojekt. Det handler om mere end 60 år ved  skakbrættet, om starten med skak som barn som ung og som voksen, om udfordringer  på såvel brættet, i spillet , men også i samværet med andre nysgerrige spillere. Hans  fortæller om sit møde med skakken i Tønder skakklub – og hvordan han som ganske ung  flere gange om ugen – og i alt slags vejr – cykler 5-6 km ind til centrum af Tønder by fra  sin bolig “langt ude på landet”. Det er skakken og fascinationen , der driver og interessen  for skakken forstærkes med årene.  

Igennem mere end 60 år har Hans vedholdende spillet skak, som begynder skakspiller, og  senere også som mesterspiller, blev sågar på et tidspunkt norsk rating placeret med over  2000 i rating og næsten på linje med en vis og senere meget kendt nordmand – Magnus  Carlsen! Det var i de unge dage- men det viste sig desværre, at det med den norske  rating var en lille teknisk fejl! 

Hans Endrup spiller stadig skak på mesterspiller niveau og ligger stadig med en rating  omkring 1900, hvilket naturligvis er ganske flot.  

Skakken har i alle år været en vigtig del af livet for Hans, også i de år hvor arbejde familie  og børn har været vigtige, men det har altid været på en måde hvor nye udfordringer med  skakken, altid er blevet mødt med interesse og glæde. 

Det er glæden ved skakken, skakken som kunst og som en stadig inspiration , en  fascination for en ganske almindelig skakspiller.  

Fra bogen “Gode partier” viser Hans nogle gode og interessante partier, som gennem  årene har begejstret – og som vi fra klubben – også lader os begejstre af, vi bliver sat på  en prøve og skal finde den bedste løsning på den skak situation Hans har forelagt os. Det  er ikke nemt , men alligevel finder vi sammen frem til noget der ligner en løsning. Vi får  senere præsenteret andre spændende skak partier, og skal efterfølgende finde frem til  gode træk og også gode løsninger.  

Bogen “Gode træk “ udkommer omkring påsketid, og den kan bestemt anbefales til god  læsning, en læsning der handler om et langt liv med skak, med skakmiljøet og med det at  man, som en ganske almindelig skakspiller, stadig bevarer glæden og fascination ved  skak spillet. 

Det var en rigtig god og givtig klub aften, hvor vi fik ganske meget med os og fik  præsenteret indtil flere interessante vinkler på konkrete skak partier. En skam at der  desværre ikke var mødt så mange deltagere op denne klubaften. 

Finn Eldor

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.