Holdskak
Holdkamp nr 7

Holdkamp nr 7

AF Finn Eldor

Den sidste holdkamp i A rækken blev spillet Torsdag den 17/3 i Græsted hos Nordkalotten, og vi  havde vores sidste kamp mod Frederiksværk,.  

Heldigvis for os, var der overhovedet ingen risiko for at vores hold kunne komme i en nedryknings  situation. Vi lå placeret med et point mere end Frederiksværk, og både Espergærde og  Fredensborg lå betydelig lavere end vi i rækken. Der er ofte spænding her til sidst, i de sidste  kampe, og der var naturligvis en vis spænding forbundet ved hvilket hold , Fredensborg eller  Espergærde, som skulle rykke ned i B- rækken til næste sæson. 

Når der er aftalt fælles afslutning , indebærer det samtidig at alle 8 hold i rækken møder samt  også en del tilskuere, så det er på mange måde en rigtig god og festlig skak aften. Meget er  naturligvis på spil, og kampene bliver ofte intense og langvarige.  

Vi stillede naturligvis med et godt hold – også fordi vi var opsatte på at skak banke Frederiksværk,  som vi vidste havde Jan Søes på tredje eller fjerde brættet. Jeg regnede med, at Jan skulle spille  på bræt fire, og havde derfor placeret John K på dette bræt – jeg vidste jo at John ofte har et godt  tag på netop Jan – og ham skulle vi bestemt vinde over.  

Men sådan gik det ikke. Frederiksværk stillede med et lidt anderledes hold, så Jan spillede sit  parti på bræt tre, og jeg havde jo på forhånd sat John K på bræt fire. Så det blev i stedet Ali der  fik til opgave at banke Jan. Og det gik så heller ikke helt som jeg havde håbet på. Meget var som sagt på spil denne aften, men vi var parate til at kæmpe for et godt resultat. Og vi  fik da også et rimelig godt slut resultat. 

Resultatet blev 4-4, dog med en forventet score til os på 4 1/2 !, så men ikke så dårligt endda, vi  klarede os, mod et Frederiksværk hold, der, som vi, også kæmpede godt hele aftenen.  

På bræt nr 1 spillede Rasmus et rigtig godt parti mod Frederiksværks topspiller Arne Nielsen , og  fik remis, – så 1/2 -1/2. 

Arne spillede som vanligt på bræt nr 2, men kom desværre tidlig i partiet i uføre mod den stærkt  spillende Flemming Stald, og tabte partiet, – så 0-1. 

Og så den meget spændende kamp på bræt 3 mellem vores Ali og Frederiksværks Jan Søes, – og  her var der lagt op til et brag af en kamp. Men sådan gik det slet ikke. Meget hurtig blev de to  spillere enige om en remis, og det så da også meget lige ud på brættet . Det var dog en skam, her  måtte Gribskov skakklub kunne træde i karakter, og vise Frederiksværk hvilket stort skak potentiale klubben råder over.  

På bræt nr 4 spillede John K, en vanskelig kamp , og måtte efterhånden se i øjnene, at slaget var  tabt, Fredriksvæk spiller Birger Jarulf er en erfaren og dreven spiller, – så 0-1 . Der var naturligvis en vis spænding på, hvordan det efterfølgende ville gå på de øvrige brætter.  

På bræt 5 spillede Eilif et rigtig fint parti, – han kæmpede sig ganske flot frem til en remis , på  trods af at modstanderen Jørn Stig Andersen stod til en gevinst.  

I parti nr 6 kæmpede Majiid også – ja nærmest “røven ud af bukserne”, i en situation hvor  modstanderen Claus Rasmussen , klart stod til gevinst, formåede Majiid at vende situation , og  klarede sig igennem partiet med endnu en remis – 1/2 – 1/2 . 

Og så endelig de to nederste brætter. Her spillede Vinni mod en ganske god Frederiksværk  spiller, Jens Peder Pedersen, -og det så længe ud til et nederlag for Vinni. Men alligevel formår  Vinni i et spændende slutspil at få overtaget, og vinder partiet suverænt – så 1-0 til Gribskov. Det sidste parti på bræt 8 spiller jeg mod Søren Ellegaard, en erfaren og dreven skak – rotte.  Meget længe står Søren så afgjort bedst på brættet, og øjner længe en sejr – men alligvel så sker  det, som ofte sker i skak, at der bliver lavet en mindre fejl- og så står jeg pludselig til sejr og  gevinst – så heldigvis 1-0 til Gribskov skakklub .  

Vi skal være ganske tilfredse med vores samlede resultat i denne sidste holdkamp, og vi ender da  også med en samlet placering i A- rækken som nr 5. 

Det ser heldigvis godt ud for klubben, og vi kan se frem til, en styrkelse af holdet såvel på kort  som på langt sigt, og samtid med en tilgang af nye medlemmer – ja så har vi god grund til at være  ret så optimistiske.  

Finn Eldor.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.