Holdskak
Holdkamp nr. 5 i A  rækken

Holdkamp nr. 5 i A rækken

AF Finn Eldor

Vi mødte Sjælsø som en hjemmekamp mandag den 31/1 i vore nye lokaler i Vestergade 4. Der var naturligvis lagt op til nogle spændende kampe og det var jo særligt , idet vi for første gang skulle have skak gæster på besøg, og så i en holdturnering.
Vi stillede med et ganske fint hold som givet kunne give Sjælsø god modstand og give gode skak erfaringer og gode resultater.


Desværre måtte vi i sidste øjeblik lave en smule om på holdopstillingen på grund af et afbud, så der måtte tænkes ganske alternativt , for at vi kunne stille op med et helt hold, og det lykkes da også – sådan da. Heldigvis stillede Sjælsø op med et hold på blot 7 personer, hvilket betød at vi på forhånd havde et vundet parti på bræt nr 8 !
Der var flere gode kampe, og Sjælsø var rigtig godt forberedt, hvilket også betød at der blev kæmpet intens på de fleste brætter.
På vores første bræt spillede Rasmus som vanligt godt og spændende skak – men hans modstander havde forberedt sig ganske godt på Leningrad forsvaret i Hollandsk , hvilket kom noget bag på Rasmus ! Modstanderen fortalte efterfølgende , at han på vores hjemmeside havde kigget på , hvad Rasmus på det seneste havde  skrevet om, og her især hollandsk ! Resultatet blev 1/2 – 1/2 .

Og så bræt nr 2 hvor Arne gerne skulle sikre klubben en fin sejr. Det gik desværre ikke, idet Arne meget tidligt i partiet kom ned med en officer, hvilket betød at det var meget op af bakke, og derfor også hurtigt endte med et ærgelig nederlag til Arne. Så 1-0 til Sjælsø .

På bræt nr 3 spillede vores klubmester Ali et fornemt parti og stod hele tiden til en klar gevinst. Så her endte det med 1- 0 til Gribskov, Flot !

Torben spillede på bræt nr 4 , og klarede sig rigtig godt. Jeg var i starten noget nervøs, idet vi manglede Torben ved kampstart og jeg var som ny kampleder noget nervøs for hvad der var galt. Heldigvis fik jeg fat i Torben i telefonen ! Han havde glemt, at der var holdkamp og havde lige fået en ny lille hundehvalp. Med et kvarters forsinkelse ankom Torben heldigvis og kunne starte op, men uret var jo startet og kampen begyndt. Heldigvis har Torben godt styr på åbninger og skak finurligheder , så han formådede efterhånden at distancere sin modstander, og vandt overbevisende i et bonde slutspil. 1- 0, til Gribskov.

På 5 bræt spillede vores nye mand Elif . Her gik det desværre ikke så godt som vi havde håbet. Allerede i starten kom Elif til at stå dårligt, og da han desværre overså en binding af dronningen, måtte han ofre en løber istedet. Det var meget op af bakke og endte derfor også med et ærgelig nederlag – så 1- 0 til Sjælsø.

Majid spillede på bræt 6 og det var en vanskelig opgave. Meget hurtig kom han ud i stærk modstand og tabte meget tidligt et helt tårn. Det blev ikke lettere, og selv om Majid forsøgte at kæmpe sig igennem partiet, så var det en både vanskelig og nærmest umulig opgave. 1- 0 til Sjælsø .

På bræt nr 7 mødte Fischer en stærk modstander med næsten 1500 i rating, så der var meget at spille for. Kampen blev da også ganske spændende og Fischer forsvarede sig rigtig godt gennem hele partiet. I slutspillet var modstanderen foran med en bonde, så det så da meget lige ud, hver med en let officer, Fischer med 3 og modstanderen med 4 bønder, men modstanderen stod bedst på brættet. Det endte da også med en sejr til Sjælsø, så 1- 0 til Sjælsø.

Vi vandt på bræt nr 8 uden kamp idet Sjælsø kun stillede med 7 spillere mod vores 8 spillere.
Det samlede resultat blev derfor : 4 1/2/ til Sjælsø og 3 1/2 til Gribskov, et resultat lidt bedre en forventet.
Finn Eldor / Kampleder

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.