Klubmesterskabet 5. runde

5. runde bød på 3 topopgør. Computeren havde besluttet, at to unge løver skulle op mod to pensionerede seminarielektorer. Begge lektorer emeritus spillede yderst tvivlsomt i åbningen, men da løverne ikke udnyttede det, fik de omtrent udlignet, men gik galt i byen i hhv. 17. træk (Steen) og 20. træk (Finn) Så Mads og Markus vandt ret smertefrit og fører med hhv. 4,5 og 4 pts.

Sidste topopgør John K. S.- Jesper blev meget spændende og langvarigt. Jesper havde ifølge computeranalyserne muligheden for at få stor fordel med et maskeret bondeoffer i træk 8! Men han overså det. Senere fik han godt tryk, ofrede korrekt en officer og kunne igen have opnået afgørende fordel. Men et par småfejl sendte John tilbage i kampen – og ham skal man ikke give 3 chancer. Så John ligger nu 3’er med 3, 5 pts., men Niels Jørgen kan med 3+ et udsat parti også blande sig. Et veritabelt bunkebryllup på 3 pts. med de to emeritusser, Jesper og Søes – og måske også kombattanter med udsatte partier skal vinde de sidste to for at blande sig i toppen. Partiet mellem John og Jesper fortjener en kommenteret offentliggørelse – og den kommer, når “infinite analysis” har analyseret færdig!

 

 

1 thought on “Klubmesterskabet 5. runde

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.