ASK klubturnering

Allerød skakklubs interne mesterskab er slut, dvs. der skal være omkamp mellem Michael Madsen og Mikael Ramkilde, da de begge sluttede på 6 af 8 (ja, mestergruppen havde 9 spillere). Ramkilde startede med uforståelige 1782 i rating og vandt 138 points – han spiller som en mesterspiller det meste af tiden. Jeg deltog også i mesterklassen og kom på en delt 3-4 plads med Per Settergren. Det anser jeg for godkendt i en gruppe med 4 mesterspillere. Målet var dels at få yderst seriøs modstand, dels at eksperimentere med nogle nye åbninger. Det med at få modstand lykkedes til fulde, og eksperimenteret blev der – om eksperimenterne var vellykkede, er en anden sag…Mit bedste parti har allerede været bragt her på siden en gang i efteråret (Linderod – Schultz, 1-0 efter 17 træk).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.