
Halvvejs i klubmesterskabet
Vi er nu igennem 4 ud af 9 runder i dette års klubmesterskab, og indtil videre forløber alting uden de store overraskelser. Ratingfavoritterne Rasmus og Viggo ligger på hhv. 2.- og 1.-pladsen, med Viggo over Rasmus i den foreløbige korrektion, men da kun som følge af, at Viggo har mødt stærkere modstandere end Rasmus har indtil videre. De to mødes i næste runde til et (forhåbentligt) meget spændende parti, som vi glæder os til at følge, og som med al sandsynlighed vil have stor indvirkning på, hvem der vinder dette års klubmesterskab.
I runde 2 fandt Jonas og Adam en remis i et noget turbulent parti, der så begge sider være gevaldigt vindende flere gange. Hans vandt over Ole, og Fischer over Finn. I runde 3 vandt Rasmus sit parti mod Fischer, i et ellers meget lige slutspil, hvor Fischer desværre satte sit tårn i slag; han kunne måske endda have spillet på gevinst mod ratingfavoritten! Finn tabte til Viggo, og Adam vandt over Ole. I runde 4 vandt Finn et stærkt parti mod Jonas, der ellers var favoritten i den match. Rasmus vandt over Hans, og Adam vandt over Vinni. Lukas vandt over Ole på trods af sin forsinkede ankomst til kampstart.
Selvom Rasmus som tidligere nævnt er en klar ratingfavorit, har ingen af hans partier været helt ligetil at vinde. Her analyserer Rasmus sin seneste sejr over Hans:
Stillingen er dermed således:

Viggo på 1.-pladsen grundet stærkere modstandere, og Rasmus lige i hældende på ham. Begge har et udskudt parti til gode. Adam og Jonas følger trop med kun ½ point fra toppen, og Lukas efter dem med 2/3 point. Feltet er således stadig meget lige, og der kan nå at ske meget.
Mesterskabet bliver dog sat en smule på pause nu, hvor vi på mandag den 3. november i stedet spiller den første kamp i årets holdturnering i 8. hovedkreds. Her spiller vi som hjemmehold mod Frederiksværk 1. Al information om den kamp kan findes her.